mandag den 26. maj 2008

Fødselsdagskort

Min mor fylder 65 år på onsdag, så derfor sender jeg dette kort til hende, nu vi ikke kan komme og fejre hende på selve dagen.

Jeg håber ikke hun tager det ilde op med motivet ;-) Det er et stempel jeg har lånt af Tina sidst vi var til super scrap søndag i Scrapshop.



Jeg er godt nok bagud, med alle mine kreativiteter og huslige gøremål, men jeg er nødt til at læse til eksamen, da jeg skal til sygeeksamen i næste uge. Jeg må sige at motivationen er ikke lige så stor som den var i januar, hvor jeg skulle have været oppe, hvis det ikke lige var for at jeg fremkaldte en sprængt blindtarm, for at slippe for eksamen ;-)
Nå, men det må nu gå som det går, for lige nu bruges alt min energi på arbejde, vores 2 drenge, hus, mand og så den lille der ligger i maven og vokser sig stor.

søndag den 11. maj 2008

Morsdag

I dag er det morsdag, og jeg har af mine 3 herlige drenge fået en sammenplantning og et gavekort til en spabehandling, det glæder jeg mig rigtig meget til at benytte. Men dagen i dag, skal vi nyde i tivoli, jeg er spændt på hvad Tobias og Marcus siger til alle forlystelserne.

I dagens anledning har jeg også fået fremstillet to morsdagskort et til min mor og et til svigermor. Den ene er sendt til Jylland og er forhåbentlig nået frem og det andet skal afleveres i aften. (Håber ikke at svigermor kigger med i dag ;-))

Det lækre baggrundspapir er en del af månedspakken fra scrapshop, det er rigtig dejligt at røre ved ;-) Stempelmotivet var et jeg lånte af Tina (Tak) da vi var til super scrap søndag i scrapshop i Roskilde.

tirsdag den 6. maj 2008

En hyggelig super scrap søndag i scrapshop

Ja, så var jeg i Roskilde igen i søndags til en dejlig super scrap søndag. Det var ikke så meget jeg nåede, et kort, og to små scrap sider til Marcus's baby album, meeen jeg fik snakket en del med Tina og 2 x Marianne. Det var rigtig hyggeligt og afslappende.



Her er det bryllupskort jeg fik fremstillet, og det er sendt til Jylland, så min mor kan bruge det til gaven til min kusine.





I skal da også lige have de to sider med som jeg fik lavet til Marcus's babybog.




Overskriften er udstanset med en QK Squeeze, som Marianne1972 var så flink at låne mig - tak for det Marianne;-)