lørdag den 25. juli 2009

Helt alene hjemme

Jan er til fodbold og alle 3 unger er hjemme hos Farmor, så det var meningen at jeg ville være kreativ, men nu har jeg brugt det meste af tiden på at få opdateret min blog, men de ting jeg har været kreativ med.

Så nu er spisebordet ryddet, og klar til at blive indtaget af scrapting ;-)

Tak fordi du kiggede med, vi ses og ha' en rigtig dejlig lørdag aften.

Et lille haveprojekt

Jan's hjemrejse fra Kina blev forsinket i nogle dage, så de dage kunne jeg jo lige bruge på at ændre nogle ting i haven ;-)

Her er nogle billeder fra forløbet for spisestueterassen, som har været fyldt med sand siden 2007. Drengene har været glade for det, for det var en stor sandkasse, men det har været træls at kigge ud på ;-)
Rosenbedet lavede jeg i 2007 mens Jan var i Indien:



Foran det nye brændeskur, som Jan lavede i 2008, lå en masse stykker træ der skulle flækkes, dem lagde jeg ind i skuret så det ikke så så rodet ud. Ja, så skulle der lige fjernes en sommerfuglbusk og en trærod, før jeg kunne gå i gang med at skovle jord væk.



Da jorden var skovlet væk, kørte jeg sand på og stampede det, og så kunne jeg gå i gang med at lægge fliser.

Jeg nåede at blive færdig inden Jan kom hjem, og han syntes det var ok ;-)

En tur til Jylland og diverse kort

Den første weekend i juli var jeg på Hauge kræmmermarked sammen med min mor. Vi har haft den sammen stand de sidste 3 år. Mor sælger "gl. ting" og planter (inde/ude) hun selv opdyrker og i år havde jeg masser af babytøj med, samt mine mapper med decoupage servietter og kassen med kort. Det er velvidende at jeg ikke får solgt nogen kort den weekend, men det er altid hyggeligt at få en sludder med andre der også laver kort ;-)
Men jeg havde dog fremstillet nogle kort til weekenden hvis jeg skulle være heldig. (det var jeg nu ikke ;-))










Efter Hauge markedet var vi på kræmmermarked i Søndervig for at prøve dette, og for at jeg kunne vise drengene Vesterhavet. De syntes det var sjovt at løbe om kap med bølgerne, de fik dog ikke lov til at bade, da jeg dels var alene med dem og der var bølger, men de er også for små. Derudover havde vi en dejlig eftermiddag ved Mormor's sø, en af de nye søer der er blevet skabt i forbindelse med at der skulle graves masser af jord ud til at skabe de nye motorveje omkring Herning.
Vi var også på besøg hos min mormor/børnenes oldemor, hun havde ikke set Sophie, og sagde til jul at vi måtte komme og besøge hende til sommer. Det var vi så, og det var rigtig hyggeligt og jeg fik lov til at tage billeder af hende og børnene. Efter det besøg i Skanderborg kørte vi forbi Himmelbjerget så drengene også kunne se det, der fik de leget med de store træer, mere end at nyde udsigten ;-)
Efter 1½ dejlig uge i det jyske drog vi hjem igen, for at være hjemme til når Jan kom hjem fra Kina ;-)

Farsdagsgave

Ja, farsdag var i Juni, men det er først nu jeg har fået taget billeder af gaven til Jan fra ungerne.
Han fik et billede af dem hver printet ud på lærred og sat i rammer, han skal dog selv lige gøre dem fast og hænge dem op på væggen ;-)


Billederne af drengene er fra vores Japanske kirsebærtræ i haven, og billedet af Sophie er en af de første gange hun sad i sin højstol.
Lærred og rammer har jeg købt i Bilka.

onsdag den 1. juli 2009

Kort til to uheldige børn

To af min brors børn havde være temlig uheldige inden for en uge. En havde været så uheldig at flække underbenet på en trampolin, så derfor skulle hun have et god bedring kort.



Den anden havde været så uheldig at falde ned fra et træ, og brækket nogle ribben, fået hul på lungen og 6 flænger på kraniet, så han skulle også have et god bedring kort.


Jeg vil lige sige at de begge har det godt igen.