lørdag den 25. juli 2009

En tur til Jylland og diverse kort

Den første weekend i juli var jeg på Hauge kræmmermarked sammen med min mor. Vi har haft den sammen stand de sidste 3 år. Mor sælger "gl. ting" og planter (inde/ude) hun selv opdyrker og i år havde jeg masser af babytøj med, samt mine mapper med decoupage servietter og kassen med kort. Det er velvidende at jeg ikke får solgt nogen kort den weekend, men det er altid hyggeligt at få en sludder med andre der også laver kort ;-)
Men jeg havde dog fremstillet nogle kort til weekenden hvis jeg skulle være heldig. (det var jeg nu ikke ;-))










Efter Hauge markedet var vi på kræmmermarked i Søndervig for at prøve dette, og for at jeg kunne vise drengene Vesterhavet. De syntes det var sjovt at løbe om kap med bølgerne, de fik dog ikke lov til at bade, da jeg dels var alene med dem og der var bølger, men de er også for små. Derudover havde vi en dejlig eftermiddag ved Mormor's sø, en af de nye søer der er blevet skabt i forbindelse med at der skulle graves masser af jord ud til at skabe de nye motorveje omkring Herning.
Vi var også på besøg hos min mormor/børnenes oldemor, hun havde ikke set Sophie, og sagde til jul at vi måtte komme og besøge hende til sommer. Det var vi så, og det var rigtig hyggeligt og jeg fik lov til at tage billeder af hende og børnene. Efter det besøg i Skanderborg kørte vi forbi Himmelbjerget så drengene også kunne se det, der fik de leget med de store træer, mere end at nyde udsigten ;-)
Efter 1½ dejlig uge i det jyske drog vi hjem igen, for at være hjemme til når Jan kom hjem fra Kina ;-)

1 kommentar:

Genie sagde ...

Hvor er dine kort flotte, du har da haft gang i kort fabriken for at lave alle dem.