Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag

fredag den 24. august 2012

2 x tøse fødselsdage

Sophie skulle til børnefødselsdag, derfor blev modellervoks og diverse tilbehør lagt i en "gavepose", som jeg så pyntede ens på begge sider, for at skjule at posen var fra Nyt Syn.
Det udstandsede papir er fra søsterne grene, og det er en stor spellbinder die som jeg har benyttet.

 
 
 
Gavepose nr. 2 var til en lidt større pige, som skulle have diverse stempler og pynt i fødselsdagsgave, her blev en gavepose fra Only genbrugt. Igen er det spellbinder dies stor der er brugt til at skjule logo på posen og Tag er Tim Holtz. Nogle af sommerfuglene er stemplet på og nogle er standset ud med en Martha Stewart punch.

onsdag den 22. august 2012

Endelig et kort

Det er rigtig lang tid siden jeg har vist noget kreativt her på bloggen, men energien har været brugt på mig selv, børn, mand og huset.

Nu, har jeg fundet lidt af mine kreative evner frem igen, og det lykkedes mig at holde koncentrationen og færdiggøre et kort.

Kortet er et popup kort, standset ud med "Pop n´Cut Die-basen" fra Sizzix, som du f.eks. kan købe hos Love2scrap, jeg var så heldig at låne det af mine gode veninde Tina





Kortet bragte stor glæde og beundring hos modtageren som er vild med Lego, derfor faldt valget på legopapir.

fredag den 29. april 2011

Gavepose og fødselsdagskort

Vi skulle til Astrids fødselsdag og hun skulle have en gavepose med penge i, så inde i posen lavede jeg en lille lomme til pengene. Fik desværre ikke taget billeder af det. Men her er posen.


Mormor og børnenes oldemor fyldte 95 år i starten af april, og hun skulle da lige have et kort med posten på selve dagen.

onsdag den 30. marts 2011

Et bestillingskort

Min mor var her og hjælpe til i nogle dage mens Jan var i USA (han var afsted i 3 uger), så det var rigtig rart.
Hun skulle hjem til fødselsdag, så det var da nærliggende at hun fik et håndlavet kort med. Jeg havde jo lige siddet og scrappet sammen med Charlotte og Tina, så jeg måtte lifte et af Charlottes flotte kort.
Dette er resultatet:

torsdag den 10. februar 2011

Fødselsdage i januar

I januar har Tobias og Marcus fødselsdag og det blev fejret på følgende måde:
- På Tobias' fødselsdag kørte Tobias, Marcus, Jan og jeg selv til legejunglen i Køge, hvor vi hyggede i flere timer.
- På Marcus' fødselsdag inviterede vi hele familien til 4 og 6 års fødselsdag, det var rigtig hyggeligt
- En søndag havde vi Marcus' venner til fødselsdag hvor vi sprang balloner og var på skattejagt
- En søndag havde Tobias sine venner til 6 års fødselsdag, der var rigtig mange balloner der skulle sprænges den dag, og en større skattejagt med masser af ledetråde
Det var nogle herlige fødselsdage og drengene og deres venner hyggede sig :-)

Her er kortene som jeg havde lavet til drengene:
 
 
 
Kortet og skattekisten til skattejagten

søndag den 11. april 2010

Fødselsdagskort

Min bror skulle bruge et kort til sin kone, da han ville forære hende nogle penge i fødselsdagsgave til en ny cykel, så han ville gerne have et kort med en cykel på. Det fik han så ;-)


Ha' en god søndag aften.

torsdag den 8. april 2010

Nye kort

Jeg har ikke lige haft tid det sidste stykke tid, til at lægge de kort jeg har fremstillet på bloggen, så her kommer de lige :-)





Ha' en god aften.

onsdag den 3. marts 2010

Lidt nye kort

Jeg har fået færdiggjort nogle kort som jeg startede på sidste år, der har bare været så mange ting, så de røg nederst i en af bunkerne ;-)
Men nu er de færdige, 3 er givet i værtindegave og en er sendt afsted som fødselsdagshilsen.



Vi ses ;-)

fredag den 29. januar 2010

Kort til Sarah

Sarah har fødselsdag i dag, og hun skulle selvfølgelig have et kort:

Desværre lå det i min taske i to dage, før jeg fik det sendt med posten i dag, så det bliver en forsinket hilsen hun får fra mig. Men jeg håber nu hun får en god dag på trods af snevejret ;-)
Tillykke Sarah

lørdag den 23. januar 2010

Ane's 40 års fødselsdag

I 2009 fik vi en fantastisk invitation fra Ane, klik her for at se invitationen, vi kunne selvfølgelig ikke gøre andet end hurtigt at finde en barnepige og så takke ja til en fantastisk wellness weekend i januar.
Hvis I ikke allerede kender Ane, så vil jeg bare lige fortælle jer at hun fremstiller nogle flotte stilrene kort, ja så er hun også designer for Love2Scrap og afholder ind i mellem kurser der.
Når nu Ane er så dygtig, er det jo lidt svært at komme med et håndlavet kort til hende, så jeg måtte virkelig lægge hovedet i blød, jeg surfede rundt på Scrapsisters for at finde inspiration. Det fandt jeg på Anne's side, hun har fremstillet utrolig søde æsker.
Nu må i hellere se resultatet:

Æsken set fra oven
Æsken set forfra
Æsken se fra side
Æsken set når den er åbnet og skuffen er trukket ud
Æsken set fra bunden
Æsken set bagfra
I æsken lå et gavekort, så hun kan komme ud og shoppe, og så fik hun også en gave, hvor til jeg havde lavet en tag.


Vi havde en rigtig dejlig weekend, så vi tager gerne til 40 års fødselsdag en anden gang ;-)

fredag den 30. oktober 2009

Tiden går hurtigt

Jeg har travlt for tiden på mit arbejde, da det analoge tv signal skal slukkes i morgen, og vi skal over gå til at modtage digitalt tv i stedet for.
Men når formiddagen er slut i morgen skal jeg til SAM i Roskilde, sammen med en masse andre scrap-piger - ses vi? Du kan komme ind og kigge for en 20'er.


Jeg har fået taget billeder af drengenes bogstaver, Sophies er jeg stadig ikke færdig med. Bogstaverne har jeg købt hos Love2scrap og malet og pyntet med papirer jeg havde købt for længe siden.



Jeg har også fået lavet et kort til en venindes 40 års fødselsdag.







Rigtig god weekend til jer alle ;-)

lørdag den 25. juli 2009

En tur til Jylland og diverse kort

Den første weekend i juli var jeg på Hauge kræmmermarked sammen med min mor. Vi har haft den sammen stand de sidste 3 år. Mor sælger "gl. ting" og planter (inde/ude) hun selv opdyrker og i år havde jeg masser af babytøj med, samt mine mapper med decoupage servietter og kassen med kort. Det er velvidende at jeg ikke får solgt nogen kort den weekend, men det er altid hyggeligt at få en sludder med andre der også laver kort ;-)
Men jeg havde dog fremstillet nogle kort til weekenden hvis jeg skulle være heldig. (det var jeg nu ikke ;-))










Efter Hauge markedet var vi på kræmmermarked i Søndervig for at prøve dette, og for at jeg kunne vise drengene Vesterhavet. De syntes det var sjovt at løbe om kap med bølgerne, de fik dog ikke lov til at bade, da jeg dels var alene med dem og der var bølger, men de er også for små. Derudover havde vi en dejlig eftermiddag ved Mormor's sø, en af de nye søer der er blevet skabt i forbindelse med at der skulle graves masser af jord ud til at skabe de nye motorveje omkring Herning.
Vi var også på besøg hos min mormor/børnenes oldemor, hun havde ikke set Sophie, og sagde til jul at vi måtte komme og besøge hende til sommer. Det var vi så, og det var rigtig hyggeligt og jeg fik lov til at tage billeder af hende og børnene. Efter det besøg i Skanderborg kørte vi forbi Himmelbjerget så drengene også kunne se det, der fik de leget med de store træer, mere end at nyde udsigten ;-)
Efter 1½ dejlig uge i det jyske drog vi hjem igen, for at være hjemme til når Jan kom hjem fra Kina ;-)