Viser opslag med etiketten tag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tag. Vis alle opslag

fredag den 24. august 2012

2 x tøse fødselsdage

Sophie skulle til børnefødselsdag, derfor blev modellervoks og diverse tilbehør lagt i en "gavepose", som jeg så pyntede ens på begge sider, for at skjule at posen var fra Nyt Syn.
Det udstandsede papir er fra søsterne grene, og det er en stor spellbinder die som jeg har benyttet.

 
 
 
Gavepose nr. 2 var til en lidt større pige, som skulle have diverse stempler og pynt i fødselsdagsgave, her blev en gavepose fra Only genbrugt. Igen er det spellbinder dies stor der er brugt til at skjule logo på posen og Tag er Tim Holtz. Nogle af sommerfuglene er stemplet på og nogle er standset ud med en Martha Stewart punch.

fredag den 29. april 2011

Tags og kort til Børnehaven

Tobias og Marcus havde sidste dag i børnehaven i dag, så derfor havde de hver især gaver med til deres stuepædagoger.
Jeg lavede nogle tags til at hænge om vinflaskerne og et fælleskort til alle sammen.
Eftersom de gik på hver deres stue fik de hver deres kort.

  




Tags er standset ud fra en Tim Holtz die købt i Love2scrap, den er rigtig lækker.
Kortet med cykler, de stempler er fra Heroart og købt hos Kreative fornemmelser til SAM.

torsdag den 5. november 2009

Lidt inspiration fra SAM

Selv om energien ikke er i top og der har været så meget andet at se til, er det alligevel lykkedes mig at få færdig gjort nogle af de kort og tags jeg fik inspiration til på Scrap-a-Mania sidste weekend.




Stemplerne købte jeg på messen hos det svenske firma Prickiform.se de havde rigtig mange lækre stempler ;-) Det er også hos dem jeg fik inspirationen til at fremstille disse kort og tags.
Jeg har brugt forskellige teknikker:
- stemplet
- malet
- embosset
- sværtet
- pyntet med glimmerlim, blomster samt bling

Rigtig god arbejdslyst ;-)

lørdag den 23. maj 2009

Endnu et kort

Jeg gik i gang med at lave et kort på SAM, men er først blevet færdig nu. Jeg er ikke så kreativ når jeg er træt ;-)
Nå, men det er et kuvertkort, som skal indeholde et gavekort, derfor er målene på kortet bestemt udfra gavekortets størrelse.



Jeg har brugt hvidt karton i 30x30, som jeg har skåret til iden bredde jeg ønskede, falset papiret de to steder hvor jeg ønskede kortet skulle foldes.
Monteret ensfarvet karton og mønstret papir, som er sværtet med Distress Ink Faded Jeans, Peeled Paint og Bruched Corduroy.
Siderne er pyntet med diverse stempel motiver og tekst. Matrosen er et magnolia stempel, på bagsiden af ham har jeg sat et stykke magnettape, og bag stempel teksten "Birthday", har jeg sat nogle runde magnet, det gør at matrosen ikke bøjer væk fra kortet når det er lukket.
Inden i kortet har jeg lavet en grøn lomme, hvori gavekortet skal være.

Udover et gavekort skal han også have en flaske vin, og til den har jeg lavet en lille hilsen på en tag. Inspirationen til den fik jeg af Majer's flotte make and take stand for Scrapsisters SAM.


Jeg har sværtet med Distress Ink Faded Jeans og Peeled Paint.
Bogstaverne er skåret ud på Silhoutten med font Monotype Corsiva.
Blomsterne har fået lidt sværte og Perfect Pearls, og tilsidst har de fået nogle støvdragere.
Kanten af Tag'en og midten af blomsten har fået lidt Glitter Stick.
Tak fordi du kiggede med og ha' en rigtig god weekend ;-)

lørdag den 29. november 2008

Tags til drengene

Det er utroligt hvad jeg kan få færdig mens jeg går og venter på at fødslen skal gå i gang ;-)
Jeg har også fået lavet nogle tags til drengene, som skal bruges til nogle Værktøj/legetøjskasser som de får i storebror gave af mormor.


Eftersom de ikke kan læse, er der tags med navn, billede og værktøj, så kan de forhåbentlig kende forskel ;-)
Jeg har brugt diverse dies fra Sizzix, og selvfølgelig min crop a dile ;-)